Tænk, hvis det hele er et trick

Det er en klassiker. Forestillingen om at alt, hvad man tror er virkeligt, er falskt. Som i filmen The Truman Show. Måske fordi livet og hjernen er sammensat af et væld af flager og brikker og flagrende postulerede sandheder, og så har man bygget sig en lille hyggelig hule på en lillebitte tømmerflåde i et stort og uendeligt hav, og man ved godt, at man virkelig skal padle for at holde sig oppe, men man hygger sig også fint lige der.

Jeg gik tidligere i seng end drengene i går. De talte sammen inde på Jonathans værelse. Talte og talte og talte, eller det var mest Jonathan. Jeg syntes, de hviskede lidt også. Det var nok hensynet til den sovende kælling. Men så løb min fantasi ud af en tangent, og jeg forestillede mig, at de sad og talte om, hvor langt ude den er, den virkelighed, jeg tror på. At jeg slet ikke er moren, men en stakkels forvirret patient, de redder ved at give mig ‘familiær kærlighed’. “Vi skal huske at tjekke, om hun vasker fingre, når hun har været på toilettet,” hviskede de måske. “Har du givet hende mad i dag?”

Så er det altid sært opløftende at vende tilbage til virkeligheden igen, nu med et frydefuldt gran af tvivl, og lige rømme sig og sige til sig selv, nej. Jeg ER faktisk moren. De elsker mig rigtigt.

Men måske er jeg i virkeligheden taget til fange af min egen far, der har tvunget mig til at få børn med ham, og så vågner jeg op og står i et sort og dystopisk univers med  virkelig meget asfalt og skjolde og rander og skorper i ansigtet lige om lidt, og tænker what the fuck.

Nej. Jeg skal også til møde.

Eller skal jeg? “Møde….”

Fuck.

 

thetruman

Reklamer

2 tanker omkring “Tænk, hvis det hele er et trick

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s