Røde klude og centrifuger

Jeg er så ovenud glad for, at november ligger bag mig, og det er først nu, jeg kan se tilbage på den uden at få en form for raserianfald, for hun var fandme ledere end sædvanligt i år, synes jeg. Der er ikke sket mig noget. Slet ikke. Jeg skal ikke brokke mig. Men den grå og slimede centrifuge, november hiver mig ned i hvert år, virker paradoksalt ny og skræmmende, hvert år. Som om jeg er hevet ned på en skimmelsvampebefængt hylde under mit rigtige liv.

Mandag i iskold regn, cykle til svømning med to 8årige piger, en halvmaraton i sig selv, på Vesterbro. Jeg prøvede virkelig. At hive mig op fra den vamle hylde. Jeg køber sgu en ny og knaldrød badedragt for at gøre mig selv glad, tænkte jeg. Vi var sent på den. Jeg tog medium, fordi oppe i mit rigtige liv er jeg ALTID medium. Flåede skiltet af og løb ind under bruseren og hoppede i min nye røde skønhed, der for helvede sad helt oppe i røven på mig, mens rygfedtet pølsede ud, og spejlbilledet af mig i den lille røde fik den absolut modsatte effekt af, hvad jeg havde tænkt. Det er sådan noget, November kan. Tak for det.

Men man kan lave modvægt-centrifuger, og det gjorde jeg en hel weekend, hvor jeg læste Baltimorefamilien af Joël Dicker, der sugede mig ind og satte mig så meget fri, at jeg glemte, hvilken rædselsfuld hylde, jeg lå på.

Jeg er ikke rar i november, og alt det, der irriterer mig til hverdag bliver til røde klude i mit ansigt, og jeg bliver allermest rasende, når folk skriver i bydeform på Facebook. Læs den! Se den! Gør det! Gu vil jeg ikkenikkenej, siger mit november-jeg. ‘Hvad mener vi om det’, skriver de og taler alt for tydeligt om det fællesskab af regler for det gode liv, vi alle er underkastet, men bilder os ind, vi er frigjort fra. Hvad gør MAN? Lad være med at sætte projektør på, og lad mig venligst leve i den tro, at jeg er fri, at jeg ikke også bare er en slap klud i dén centrifuge. Når man docerer. Hvilket jeg måske selv lige har gjort. Men når man laver regler for den gode opførsel, skriver hvad MAN BØR gøre for at leve DET GODE LIV. Når man gør det i november, og jeg opdager det, skal MAN bare vide, at det har den modsatte effekt, og at jeg godt kan blive til fare for mig selv og andre.

Men bare rolig. November er overstået nu. Min mand har fødselsdag i dag for første gang, siden han blev min mand, og jeg elsker, at han er min mand. Min datter sad der på stolen ved siden af ham med nutella i hele ansigtet og strålede, da han pakkede ud. Bryster i pap til at hænge på juletræet. Min søn brugte to timer på Fisketorvet alene i går for at købe sin egen gave, og han ringede og sagde, det var svært at købe gaver til en på 43. Det blev en osteskærer og en bøjelig lighter, og han var stolt, og han lavede mad i går med et viskestykke over skulderen og hurtigt hakhakhakke grøntsager, og jeg ved ikke om jeg ville have lagt mærke til alt det i november. Men i december gør det mig så helt igennem lykkelig.

Reklamer