Fire nedslag i en novemberonsdag

  • ” Hop op på cyklen, darling!,” sagde jeg til My på vej til skole.
    “Jeg er altså ikke nogen vindrue,” sagde hun lettere forarget.
  • Jeg tog bilen tre km på arbejde. Det regnede OG var koldt, det er en kombi, der kalder på bil. Lige ved Enghave Plads, var jeg tæt på at banke hårdt op i bagenden på bilen foran mig, fordi jeg kiggede ned for at tænde varmen.
    Så var det, jeg tænkte: Hvis jeg var død der, havde jeg været en slags moderne version af ‘Den lille pige med svovlstikkerne.’
  • På vej hjem regnede det ikke. Men vinduesviskerne kørte alligevel, og jeg opdagede det først, da jeg næsten var hjemme, og så var det jeg tænkte: Jeg kan godt lide det. Viskernes regelmæssige bevægelse som en stor metronome, der sætter rytmen i en temmelig udflydende biltur.
  • Jeg ryddede op på mit kontor i dag, tømte en grim hund, som de jo hedder de der møbler under skrivebordet. Ingen ved hvorfor. Nå. Men jeg er ikke et ordensmenneske, og jeg gemmer meget lort, og så var det, jeg tænkte: Hvorfor fanden er der ikke nogen, der har opfundet en tingsuger i stedet for støvsuger til de lidt mere grove genstande. Til privatpersoner. I forvejen aser og maser man jo med at samle kugler, puslespilbrikker, små figurer og sokker op i randen af et børneværelse, så man kan støvsuge. Hvis man lige havde sådan en tingsuger, ville alle være meget gladere. Selv tak Nilfisk.

 

Relateret billede

Reklamer

Kaffe, sukker-retardo og Mr. Big

Jeg besluttede mig for en detox for et par uger siden og har kørt uden sukker, kaffe, alkohol, æg, kød, mælkeprodukter i 11 dage. Nu, vel overstået. Hvad måtte du så spise, Maria? Pap? Ja, cirka. Detox er måske lidt fesent, men det har lært mig flere ting.

Hvor meget min pommes frites-arm kører ind pr automatik og i alt for store mængder, til det føles rart. For eksempel. At jeg overhovedet ikke savner kaffe og slet ikke kan huske, hvorfor jeg begyndte at drikke det. Jo. Det var efter første barn. I barslen. At der opstod et temmelig usundt forhold til den sure drik. Jeg kan slet ikke lide det særlig godt, og det der så slår mig som temmelig evnesvagt er, at dadaaaaa jeg sover som en baby. Nu har jeg brokket mig i årevis over dårlig søvn, og så har jeg ikke skænket det en tanke ikke bare at skære ned, men også droppe kaffe totalt. Hårdt håndfladesmæk for pande. Altså. Jeg har ikke tænkt mig at begynde igen, og så må vi se, om det med søvnen var tilfældigt, men den føles tungere end i årevis.

Jeg har også lært, at jeg bilder mig ind, at jeg ikke er sukkerafhængig, og de 11 dage gik faktisk lettere end jeg havde regnet med. Men så i dag. Da det var ovre. Tog pommes frites-armen over, og jeg kørte så meget slik indenbords, at jeg selv er helt chokeret. En færge af slik namnamnamnamnam. Og jeg tror faktisk, at det var slikkets skyld, at jeg til yoga ikke fattede, når han sagde højre og venstre og var totalt retardo.

På vej hjem så jeg en bus med et kæmpe valg-billede af Jan E. Jørgensen fra Venstre, og selvom det ikke har en disse med detox at gøre, må jeg ud med det nu. HAN LIGNER MR BIG FRA SEX AND THE CITY så meget, at det skræmmer mig lidt.

 

Billedresultat for jan e jørgensen venstre

Mens vi venter spændt på skældud – men helt sikkert får mest stilhed

Det er for helvede en gammel historie, det hele.

Maria går til forældremøde i 6.S. Maria er allerede i klasserådet. Der skal også være kontaktforældre, som er klassens repræsenblablatanter til møder med skolebeblablastyrelsen. Maria gider virkelig ikke. Hun har prøvet det før. Det er IKKE spændende.

6.S’ søde lærer siger, at det virkelig kunne være godt med nogle kontaktforældre. Kammas søde mor melder sig efter første portion pinlige tavshed. Maria melder sig også, for hun kan ikke lide at lade Kammas søde mor i stikken.

Maria går slukøret hjem, og bliver leet af i stuen, hvor hendes mand sidder og hygger sig i lampens gyldne skær. “Jeg vidste det, ” siger han let hoverende.

Maria nyder livet, indtil første invitation til kontaktforældremøde tikker ind, og hun tænker, at nu er det fandme tid til en for holdet. Hun læser mailen semigrundigt og finder ud af, at hun skal spørge de andre forældre i klassen, om de har noget, de gerne vil have drøfblablatet på mødet.

Hun ved udmærket godt, at de aldrig vil læse endsige svare på så kedelig en mail, så i et anfald af den sædvanlige kækhed, der så hurtigt tipper over i drama og åh-nej, skriver hun en mail med disse ord i emnefeltet: Kontaktforælder skamferet af albino-rottweiler.

Så nu er det bare at vente i spænding. På helt sikkert mest af alt ingenting.

École #2

Jeg var til fransk igen i går. Hos Niss og på Skolen på Islands Brygge.

Lige inden havde jeg været mor.

Stået og vasket gryder og pander efter aftensmaden, mens Jonathan (tvungent) læste Bogen om verden af Johan Olsen højt  for os. Fordi jeg lige havde opsnappet, at han glæder sig til fysik og kemi næste år og BANG, der er måske noget, barnet vil LÆSE om, og jeg kan godt være en ret skarp projektleder på den måde.

Inden det havde vi spist fiskefrikadeller med selleri fra Aarstiderne, og jeg sagde mmmmmm, selvom jeg virkelig hader selleri. My som er lidt i en kællingealder, og som jeg virkelig skal lade være med at ryge i skænderi med, gad kun pastaen. Spis lige noget af fiskefrikadellen, sagde jeg moderligt. Far sagde, jeg skulle spise halvdelen. Det har jeg gjort. Jeg har en matematikbog, du godt må låne, sagde kællingen  min yndige datter, og jeg kiggede på den kvarte del, der manglede af dellen og forsøgte ikke at ryge op i det der felt, I ved.

Og så var jeg til fransk hos Niss på Skolen på Islands Brygge, og jeg blev irriteret over, at tempoet var for lavt og sad og ventede spændt på, hvornår jeg skulle læse op, og kom nu. Det hedder sgu da ikke sivåplajt, og min fod vippede, og jeg tegnede kruseduller på mit papir, og fandme også lidt på bordet med min kuglepen, mens jeg fyrede flabede kommentarer af til læreren og lagde alle kræfter i at udtale korrekt, så han kunne se, at jeg var en dygtig elev.

Nu er jeg på arbejde. Jeg fik en uddannelse. Så noget må jo have sat sig fast midt mellem rastløshed, kilometervis af kruseduller og flabede kommentarer til lange rækker af undervisere.