Lager

Jeg har et lager. Det består af to store haller. Der er blæneformede afskalninger i den lyse beton flere steder, som tilføjer ekstra nuancer af grå til den dominerende død-lyse farve.

I den bagerste hal er der stillet stålreoler op systematisk med en meter mellem hver og med gange ned mellem de fire rækker. På reolerne står der ens stålkasser i endeløse rækker. I stålkasserne ligger matsorte stålbolde i hylder af skumgummi, hvor runde huller er skåret ud til boldene, så de ligger helt, helt stille. På hver bold er der et nummer. For enden af reolen er der en oversigt over kasser og bolde, men jeg kan også slå op i kataloger på en af de 10 computere, der er placeret på træhylder rundt langs væggen i hallen.

Jeg åbner boldene ved at trykke på en lille knap synlig knap på størrelse med en lillefingernegl. Inde i står ridset præcise sætninger i matsort metal. Reol 27, kasse 89, hylde fire, bold 2 indeholder f.eks. en sætning om engang, hvor jeg sagde noget sårende til en veninde, som jeg aldrig fik sagt undskyld for. Fejlbolde. Fejlkataloger.

I det forreste rum er der et kæmpestort hjul, der er delt ind i farvefelter. Det ligner et stort hamsterhjul, og det drejer da også stille rundt altid. Eller et lykkehjul, for der er en pil, der rammer ned i ét farvefelt ad gangen. Farvefelterne repræsenterer mine felter. Kone, mor, ansat, datter, veninde, søster, skrivende, motionerende. Rytmisk og roligt drejer det rundt og rundt og rundt, og  når pilen rammer et felt, sender det skældud ind i min hjerne. Du ødelægger dine børn. Du er ikke ambitiøs nok i forhold til at skrive. Du burde løbe oftere. Dekkedekkedekkedekkedek. Næste felt, næste skideballe, igen og igen og igen.

I morges stod jeg og kiggede ud over hallen. Her lugter fugtigt, og jeg blev pludselig helt overvældet af det uhyggelige ved de mange mængder sorte bolde alt for systematisk placeret. Reolernes alt for kolde stål. Hjulets enerverende dekkedekkedekke.

Så jeg har taget en beslutning. Jeg tømmer lageret. Jeg er gået i gang med at fylde kassernes indhold ned i sorte sække, og det kommer til at tage lang tid. Jeg skal finde ud af, hvordan man kommer af med den slags affald, og så vil jeg finde noget nyt at bruge hallerne til, spartle betonblænerne og måske male og lufte grundigt ud.

 

 

Reklamer

3 tanker omkring “Lager

  1. Vil du ikke nok skrive i maskinrummet, når du finder ud af hvordan man kommer af med den slags. Sådan for altid. Eller måske lærer ikke at få sug i maven og sammen skam-følelse igen igen, når de bolde dukker op igen.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s