Verdensbilleder

My er ikke typen, der går og hiver og drejer i rokketanden, til den makker ret og ryger ud. Hun venter. Denne gang røg den ned i vasken, mens hun børstede tænder, og hun var lige ved at tro, det bare var en klat tandpasta, der skulle til at forsvinde for evigt.

Jeg er ikke typen, der kan få mig selv til at bilde mine børn ind, at der findes nisser eller tandfeer og den slags. Det er løgn. Jeg ville gerne bilde dem det ind, men jeg er simpelthen frygtelig dårlig til at få dem til at tro på det. Vi ved godt, at det er dig, siger de, og så siger jeg NEEEEEEEEEEEEEEj, jo okay, det er det. Morten siger ingenting.

Hun glemte at lægge tanden under puden. Vi glemte at lægge penge. Indtil om morgenen. Vi havde kun en halvtredser. Shit, hvor unfair, hviskede Jonathan.
Gavmild tandfe, sagde jeg. Tak mor, jeg ved godt, det er dig, sagde My. Morten sagde ingenting.

Min cykel blev stjålet. Jeg kan ikke blive vred. Det er første gang. Jeg har boet i København i 21 år. Jeg har endda glemt at låse den flere weekender der midt på Vesterbro. Faktisk er jeg mere lidt glad. For så kunne jeg købe en ny. Jeg drømte om en racercykel. En herreracercykel. Det har jeg gjort siden, jeg var dreng. Savlede over billeder på nettet. Gik ned til retrocykelmand og pegede forelsket på en grøn og smuk racer. Den er da alt for stor til dig , sagde han og grinede alt for højt.
Nå, men jeg drømmer bare om en racercykel, jeg kan køre på arbejde på, sagde jeg.
Hvor mange kilometer, har du? Spurgte manden.
3, sagde jeg, og så grinede han alt for højt igen. Siden forklarede han, at sådan en cykel kræver vedligeholdelse. Min søster sagde, at jeg bare ville slå tissekonen, og så fik hun grineflip over, hvordan jeg ville komme svedig på arbejde i latex og kliksko og helt svedig og prale af, at jeg lige havde cyklet…………..3 km.
Nå. Så det endte med en konecykel, hvor man sidder helt oprejst og læner sig tungt til skiftevis højre og venstre for at komme frem. Farvel drøm. Farvel verdensbillede med mig som hurtig og smart på racercykel.

På vej hjem gik Morten og jeg med My mellem os. She really needs a new bike for her birthday this summer, sagde jeg til Morten.
Jeg ved godt, at I lige sagde, at jeg skulle have en ny cykel i fødselsdagsgave til sommer, sagde My. Jeg grinede nervøst og sagde NEEEEEEEEEEEj, ja, okay.
Morten sagde ingenting.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s