Mareridt

My har mareridt i hvert fald en gang om ugen. Det er stadig børnelokkere. Men også hekse, der vil brænde hende, og mænd der sparker ud efter hende med lange skruer under fødderne. Vi træner drømmekontrol. Hun er begyndt at kunne gøre sig usynlig. Men børnelokkerne hærger hende også, når hun er vågen. Forleden sad hun og øvede sig i at binde sløjfer på de sko, hun skal have på til brylluppet. Pludselig blev hendes ansigt helt fortrukket, og hun begyndte at græde, sådan mere akut, end jeg har set før. Senere fortalte hun, at det var fordi, hun skulle binde en knude, og så kom hun til at tænke på navnet Knud, og det er et børnelokkernavn.

Man kan også godt sige, at det er gået i hårdknude i hendes hjerne. Hun har sagt nogle lidt tunge ting om sig selv, og jeg ringede faktisk til Børns Vilkårs forældretelefon i går, fordi jeg blev helt i tvivl om, hvad det kunne handle om, hvordan vi skulle gribe det an. Det var den sødeste kvinde, jeg talte med. Som tog sig tid og lyttede og kom med råd og bekræftede os i, at vi gør det rigtige. Tænk, at der findes sådan en. Det er ret fint. Og jeg fik lidt ro på og kom i tanker om, at jeg faktisk også selv har mareridt ca. en gang om ugen, og måske handler det bare om, at man har en hjerne, der hiver én rundt i alle mulige fantasihjørner, og sommetider er de hjørner lidt klamme. Så skal man lære at komme ud af dem. My siger, hun hellere ville være voksen, så hun ikke drømte om børnelokkere, så hun kunne stoppe det grimme. Men det kan jeg heller ikke altid. Jeg er 41.

For tiden handler mine mareridt om, at Morten ikke vil gifte sig med mig alligevel. Det er sådan noget med, at han siger: Jeg tror, vi stopper her, Maria. Jeg har fået nok. Han har selvfølgelig også fundet en anden, og jeg flytter altid tilbage til min etværelses på Øster Søgade. Ryk tilbage til start. Drømmene ender altid med, at jeg beslutter mig for at gå den tunge vej til Tinder, og måske lyder det ikke særlig mareridtsagtigt, men jeg vågner altid med hjertebanken og tror, at mit liv er ødelagt, indtil jeg ser ham ligge der ved siden af mig, og det hele drysser ned på plads.

Måske findes der bare mareridstmennesker, os med lidt for mange åbne huller ind og ud af hjernen. Men jeg tror faktisk ikke, jeg ville undvære hverken Mys eller min hjernegrottesi og alle de underlige hjørner og kroge, der følger med.

Reklamer

5 tanker omkring “Mareridt

  1. Det her kommer til at lyde skørt. Undskyld. Men jeg går til akupunktur i en ganske jordnær anledning, og hun snakkede om noget med leveren og mareridt. Er gået på anti-inflammatorisk kost og mine livslange mareridt er væk. Det er helt sort. Tænker nok her mest på de voksne, men altså hey.. det er en ide.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s