Stik mig en privat-Bent

Planlægning og projektstyring is all around me, and so I’m feeling gross.

Bryllup er én ting. Her ti dage inden, er vi så småt ved at have lidt styr på nogle af tingene. Lalalala. Der er ingen af os, der har talent for praktisk planlægning. Det må vi erkende. Vi gik lidt i stå, da vi opdagede, at man ikke måtte have konfettikanoner, hvis man godt ville have gjort rent.

Men vi er igang med at bygge en playliste sammen med gæsterne, og det er noget af det hyggeligste, jeg længe har været med til. Vi har lavet en gruppe på Facebook og bedt alle smide dansehits ind. Der er alt! Det bliver den vildeste playliste ever.

&¤#”!!!!?-altanprojektet er en anden ting. Jeg har lige har været til altanmøde og nede i vores vamle kælder her til morgen kl 7!!! Det er en dårlig idé, hvis man ikke er interesseret i den retarderede udgave af mig. Skulle finde fyrrummet i kælderen, noget med el. Nøglen passede IKKE til døren. Jeg prøvede MANGE gange. Jeg fik spindelvæv i hovedet og blev lidt utidig. Kunne ikke finde noget fyrrum i den vamle kælder, jeg aldrig har sat mine ben i fordi: rotter. Ringede til Bent. Bent har ferie. Bent lød lidt rusten. Bent kom ned i klipklapper og smøg i munden og gik direkte hen og åbnede døren til fyrrummet, som slet ikke var låst.

Senere gav jeg min hoveddørsnøgle til altanmanden, den tager du bare, så du kan komme ind de forskellige steder, ja, hahah, så er det også på plads, ja haha god arbejdslyst. Fem minutter efter stod jeg foran min dør. Jeg kunne sjovt nok ikke komme ind og hente min taske. Dén havde Bent regnet ud. Han kom trissende i klipklapper om hjørnet og rakte en nøgle hen mod mig. Sommetider bliver man bare så glad for, at der findes Bent.

Jeg ville ønske, han også lige gav en hånd med i planlægningen af brylluppet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s