Psycho-potentiale

Jeg er kommet til at tænke på noget.

Det kom sig af, at jeg i mange uger skulle holde ting hemmelige for Morten omkring hans polterabend, og så slog det mig, hvor glidende nemt, det egentlig var at lyve for ham. Bare sige usandheder om dit og dat lige op i hans åbne fjæs. Det åbner jo for uanede mængder af dobbeltliv og psykopatisk adfærd, og jeg havde slet ikke lige set komme, at jeg havde potentiale der.

Det slog mig så også, hvor klam og beskidt, jeg følte mig, bare fordi jeg sagde ‘Nu håber jeg ikke, dit møde fredag eftermiddag bliver alt for træls’ velvidende, at der slet ikke var noget møde.

Det er sgu da et usynligt samfunds-stød-hegn, der vil noget. Smart indrettet.

Der er altså både ingen og mange centimeter hen til at kunne gennemføre en spektakulær dobbeltidentitet. Foruroligende.

Så kom jeg til at tænke videre. Over, hvor få milmeter, der er fra, at man kunne blive en virkelig træls stalker.

Instagram. Feriebilleder. En eller anden, man synes er sej. Lige skrive:

“Jeg så dig godt på Kreta. Den prikkede bikini klædte dig vildt godt. Det er nok meget smart, hvis du sparer lidt på sukkerindtaget hos dine børn det næste stykke tid, shit de fik mange is.”

Gisp.

Jeg får helt adrenalinkvalme ved tanken.

Jeg lover at begynde at tænke på nogle andre ting nu.

Måske.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s