Eftersidning

Vi talte om eftersidninger med Jonathan.  Vi forklarede, at der var en tretrinsraket dengang i 80’erne, hvor lærerne aldrig skrev hjem om noget:

Lille frækhed: Uden for døren
Mellem frækhed: Hen på inspektørens kontor
Stor frækhed: Eftersidning

Morten har engang fået en eftersidning, fordi han stablede alle møblerne oven på hinanden.

Jeg blev mest bare sendt uden for døren, fordi jeg ikke kunne holde op med at grine. Engang sagde Frank fra b-klassen midt i mit grineflip: Kilder tamponen? Så grinede jeg endnu mere og blev sendt ud.

Jeg blev kun sendt i obsen én gang og fik en eftersidning én gang.

Vi havde Mette i formning, hun havde en vorte på tungen, og det fik alle til at stirre yderst koncentreret på hende, når hun slikkede på noget brunt tape, man skulle bruge til et eller andet formningsagtigt. Engang lavede vi dyr af ståltråd og avis, og jeg smed Joachims giraf ned ad trappen, og jeg kan huske, at Mette tårnede sig op på trappen foran mig i sin sortekjole og råbte med vortemund: Så er det i obsen!
Jeg kan ikke huske hvorfor, jeg handlede så tarveligt overfor Joachim. Men et andet minde knytter sig til situationen: Han fulgte efter os ud på toilettet, og stod i båsen ved siden af og fnes, når han hørte toiletlyde. Jeg var desuden vild med ham, og senere blev vi kærester, og jeg gav ham  en halskæde fra Mallorca lige inden, han skulle flytte til Slagelse. Hvorom alting er med den obs-ting. Jeg nægtede. Jeg tudede og nægtede, og så lod hun mig være. Senere slog Joachim op med mig i et brev fra Slagelse, og jeg kan huske, at jeg sad på min multifarvede, ovale sovesofa og græd og græd.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg fik en eftersidning, men jeg kan huske, at jeg sagde, at det kunne jeg desværre ikke, for jeg skulle på efterårsferie. Så slap jeg.

En psykolog ville sikkert kunne sige meget om det. Noget med ikke at ville acceptere konsekvenser og virkelighed og blabla, men jeg er da ikke endt i fængsel endnu.

I dag  fik jeg endnu et af de der Joachim-breve. Altså sådan et, der giver lidt svien. Det føles faktisk lidt som at blive sendt uden for døren, i obsen og indkassere eftersidning på én gang.

Jeg tørgræder på voksenmåden og skammer mig lidt, og selvom jeg godt ved, at mine gamle metoder ikke virker længere, nægter jeg vist stadig at blive sendt i skammekrogen.

Og hey. Jeg har lige skaffet noget godt til vores bryllupsfest i dag, og i morgen spørger jeg, om der er nogle andre, der kan lide mig i stedet.


 

Reklamer

2 tanker omkring “Eftersidning

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s