Damsel in distress

Hmhm.

Jeg ville godt være en dreng, til jeg blev 12.

Je suis une femme. (Er også i gang med at lære fransk fra bunden på Duolingo)

Bevares. Jeg har går med make up. Hver eneste dag. Jeg er også glad for at købe tøj, og kan faktisk få tårer i øjnene, når jeg ser  en smuk kjole.

Men der er  noget dreng i mig, stadigvæk. Noget, der gør at jeg til enhver tid bedre kan finde ud af at spille rundbold med nederdelen trukket op om røven og i bare tæer, end at være fin. Selvom Jonathan sagde, jeg lignede en stewardesse i mandags. Det var nok kontrasten mellem ferie-Maria og arbejds-Maria, der rev dét med sig.

Hvorom alting er.

Jeg har brugt meget, meget lang tid på at finde den kjole, jeg skal giftes i. Har prøvet alt fra gule gospelrober til afrikanskmønstredeflagrekjoler til små, korte glimmerkjoler til endelig den, jeg har fundet. Mørkeblå. Med blomster, der glimter lidt. Damsel.

Nu kan jeg ikke finde sko.

Det ene par ligner træsko, de andre er for høje, andre er bare pikkegrimme og i går fandt jeg gud hjælpe mig nogle, der på en underligt pæn måde lignede et håndklæde. Yvonne Koné. Yvonne Tissekoné.

Det er det. Jeg er for barnlig til at finde sko. Og for dårlig til høje hæle. Jeg vil danse og løbe og feste uden at vakle, tak.

Jeg sendte et billede af disse til Morten. Han syntes, de lignede en skumfidus. Og hvad så om jeg må spørge?

Jeg tror, jeg har set på 5.000 par sko på nettet. Jeg er tæt på at give op og iføre mig mine udtrådte Birkenstockklipklapper.

Sexy bride motherfucker.