Kvinder #2

•Når man mest går på toilettet alene, tænker man vel, at der er én og én måde at gå på toilettet på. Det er der ikke. Jeg har naturligvis prøvet det før, men de sidste to dage har min tålmodighed virkelig været sat på toilet-prøve. Thi jeg har været på omtrent ti forskellige europæiske toiletter med min 8-årige datter, der helst ikke tisser alene. Jeg er hurtig. Får klaustrofobi og kvalme og grrrr. Hun skal først lige finde et sted at hænge sommerhatten. Så skal hun tisse først og længe, mens hun stiller spørgsmål til diverse klamheder i det lille lukkede rum. Og rører ved dem. Bagefter skal hun sæbe sine hænder ind grundigt og længe og vaske og vaske og vaske og vaske og tørre og tørre og tørre og tørre og tørre og tørre  i de der pis-automater i timevis, selvom jeg tilbyder hende samme bukseben, som jeg selv bruger til formålet, træk vejret dybt, Maria. 

• Hyklermoder. Da jeg afklædte mig søndag aften ved midnatstid og efter 14 timer undervejs, mødte mit blik mit spejlbillede mellem de to gardiner, der med Jonathans ord lignede tynde skiver af beton trukket på stang, og jeg råbte, så spyttet stod i kaskader: fy for helvede, hvor er jeg blevet klam og fed! Hvorefter jeg med stolthed lynede min toilettaske op ekstremt hidsigt og sendte en herligt brun-syrlig stemning ud i hotelværelset. 

Mandag morgen vågnede jeg ved, at børnene hviskede i sengen. My sad i underhylere og med troldehår og designede t-shirts i sin nye Top Model-bog. Så var det, jeg hørte mig selv sige : Ved du godt, at der ikke er nogen virkelige kvinder, der ser sådan der ud? Det er som Barbie-dukker. Man skal bare have det godt med sin egen krop, ligemeget hvad og ikke sammenligne sig med den slags der. Ligesom mig, jeg har det jo vildt godt med min krop. 

Så grinede vi lidt. I det mindste lærer jeg hende da lidt om selvironi. 

• De hører musik i bilen. Alt muligt musik. Sommetider hører de sammen eller laver gættekonkurrencer. My hører Marcus og Martinus. GirlsGirlsGirls. De hørte den sammen, og Jonathan skubbede høretelefonerne af og sagde: Mor? Det er som om alle mænd og drenge,  der synger om piger, ser piger som en slags legetøj eller ting. Det er underligt, synes jeg. 

(Ja, min dreng)

•Vi hører allesammen Say My Name med Tove Styrke i bilen. Men for helvede. Tænk at have det kvindenavn. Tove Styrke. Det ville jeg satme godt hedde. 

•Nu er vi ankommet til destinationen, og da jeg trak mine klamme køresko af, blev jeg overrasket ved synet af min ene ankel, der var vokset til firedobbelt størrelse. Mormorankel. På den måde kan man jo lige få nok en lille kropslære. Og sætte pris på, at man endnu ikke bor på kødpølsesøjler med en diameter på 25 cm stoppet godt ned i handifarvet fodtøj, slæbe slæbe slæbe efter en rollator, man hader i sit stille sind. 

Reklamer

2 tanker omkring “ Kvinder #2

  1. Jonathan for pres!
    Og jeg tænker, du har ret. Det vigtigste må være at lære dem selvironi, så stikker alt det der kropspis vel heller ikke så dybt. Forhåbentlig.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s