Bakken

De siger, vi ligner hinanden og lyder som hinanden. Måske er det også det tryggeste, jeg ved. At stå ved siden af min søster og grine af verden.

I dag grinede vi af vores børn. De sad i en træstamme-båd på Bakken pakket ind i gennemsigtige regnslag til en tier. Mest lignede de fire poser restemad linet praktisk op i fryserens skuffe. De så snot-dumme ud, og vi pegede fingre og tog billeder.

Der er 12 dage mellem drengene. De opfører sig som fulde labradorhvalpe, når de er sammen, og lidt som brødre. De er lige lave af deres alder og spinkle og larmende og logrende.

Der er ni måneder mellem pigerne. I dag satte de sig på et picnictæppe, men først tog de skoene af og stillede dem pænt i randen af det. Så sad de der i smækbukser og med ordentlige frisurer og talte lavt og hemmeligt med hinanden. Senere så jeg dem holde i hånd og kramme i en kø. Den ene er helt lys, og den anden er helt mørk, og det er ikke altid, vi griner kynisk af vores freak-forsamling, min søster og jeg.

Sommetider lægger vi armene om hinanden og hvisker hemmeligt om, hvor smukke de er, og hvor heldige vi er, og hvor meget vores hjerter egentlig pumper varmt, når vi ser på dem sammen. Børnene.

De store drønnerter er også meget søde, når de kommer der med deres øl og mad og sakker bagud, fordi de skal have opdateret hinanden om alle mulige drønnertting, og de endte med at sidde og drikke mandebajer i Korsbæk af alle steder, mens min søster og jeg grinede af fryseposerne.

Engang klippede vi hinandens ting i stykker. Jeg klippede næsen af hendes grisebamse, hun klippede mine dukkers hår. Vi plejede også at jagte hinanden med grydeskeer og ikke veksle andet end grimme ord. Fede svin. Jeg hader dig. Den slags.

Men nu er vi her, og jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende. Uden min Sara.

 

 

Reklamer

2 tanker omkring “Bakken

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s