Råd #2

Først råd om pude på lille mave. Nu fortsætter hun fandme. Ja. Du har ret. Det her er ved at udvikle sig til den der husmodertipside i Hjemmet.

Engang læste jeg dette:

Om sommeren tager jeg gerne lige og trækker en af min mands aflagte t-shirts ned over bilsæderne, når vi skal på ferie. Dem kan man lige tage af og vaske, og så slipper man for at svede bilsæderne til.

En anden gang læste jeg dette:

Når jeg har lavet lidt rigeligt med mad, tager jeg gerne lige og putter resten i en frysepose og skriver på, hvad det er, samt dato. Så er det let lige at hive en ret ud af fryseren en anden dag. 

Det rystede mig i min grundvold.

En helt anden gang klædte Louise og jeg os ud som Hjemmetdamer i en slags rollespil. Det ved jeg ikke helt, hvad jeg mener om nu.

Men det var det råd, vi kom fra.

Jeg har helårssnue. Det er simpelthen så fedt. Høfeber hele året minus hø. Er ikke allergisk. Sommetider er det latterligt irriterende. For det meste er det bare nå. Men så var det latterligt irriterende, da vi var i Sverige i Pinsen, og så var det jeg fik det her meget underlige råd af vores nabo.

Der er en gårdbod overfor vores hus, som nabokonen sælger æg og ostkaka i. Engang lagde han en seddel fra os, hvor der stod: “Hej grannar. Jeres ostkaka smaker af kuk.”
Eller han tog bare et billede af det og sendte hjem til os. Kuk betyder immervæk pik. Men i hvert fald gjorde blandt andet den historie, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle tage imod rådet. Samtidig var jeg helt blæst og havde lyst til at save min næse af med en sløv nedstryger. Men. Here it comes:

“Jeg har høfeber. Sidste år slap jeg for at bruge medicin, fordi jeg smurte tigerbalsam på under øjnene.”

Igen fristes man til at tænke: Er det skjult kamera?

Men selvfølgelig skulle jeg prøve. Eller jeg havde kun Mentholatum, salven med de mange gode egenskaber, som der så sødt står på bøtten.

Jeg smurte det på, næste gang, det gik bananas. Første gang smurte jeg det selvfølgelig nærmest ind i øjnene og måtte holde dem lukket i et kvarter. Nu har jeg prøvet lidt længere væk fra øjnene 10-15 gange, og det virker altså virkelig nedsættende på både nys og øjenløb.

Jeg er bange nu. Den sidste sætning LYDER også Hjemmet-agtig.

Undskyld og selv tak.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s