Om hud-filtret

Jeg taler fra min mave nu. Ikke ekspert-intellektuelle centre i min hjerne. Men der er det med racisme. Jeg tror, der findes et punkt i hjernen. Ligesom med religiøsitet. Man kan vælge at dyrke det, eller man kan lade være, og valget er spundet op på miljø, naturligvis.

Racismecentret. Jeg har tænkt over: Sommetider, når min hjerne går i frø, og jeg gerne vil se en romantisk film, så scroller jeg igennem alle film på Netflix, som man vel gør. Jeg har lagt mærke til, at jeg ikke bider lige så let på film, der har et par i hovedrollen, som har en anden hudfarve end jeg. Det er jo politisk forkert, så det skriger, men måske også meget menneskeligt. Identifikation. Jeg bider heller ikke på film, der har gamle mennesker i hovedrollen. Eller teenagers. Det er primitivt, men jeg vil åbenbart helst se film med nogen, der er så tæt på mig selv som overhovedet muligt. Hvidt par midt i livet.

Så er det, jeg tænker videre: Det er vel netop det filter, der lægger sig ind over folks øjne, når de bliver racistiske i ord og handlinger. Jeg har bare lært af mine forældre og mit miljø, at det er et primitivt filter, som man skal gennembore eller fjerne for at være et ordentligt menneske i verden.

Det er så enkelt, så beskidt, og alle fornuftscentre i min hjerne skriger, når jeg kører på min cykel, og jeg er begyndt at se anderledes på piger med tørklæde, fordi jeg er forelsket i Sana fra SKAM.

Men filtret ER jo også let opløseligt. Det forsvinder  f.eks. så snart, mennesket med anden hudfarve eller alder har et navn, og vi taler sammen. Eller det er let opløseligt for mig, fordi jeg har det med mig. Værktøjet til at fjerne det med fornuft.

Der er jo alt det med racisme og debatter generelt, i medierne. Men der er også det, at det ser ud som om, min søn slet ikke har det samme filter, som jeg er vokset op med. Hans venner hedder bl.a. Viggo, Hamsa, Frederik, Ayub og Niels, og han taler ikke om hudfarve, for han er ligeglad. Han stiller bare spørgsmål til koran og koranskole, fordi han synes, det er interessant og lidt synd, at et par af vennerne også skal gå i skole om lørdagen.

Det synes jeg er smukt,  og det giver mig et lille håb om tyndere eller ikke eksisterende filtre i fremtiden. Jeg ved godt, at miljø også gør sig gældende her. Han bor i byen, og han ser flere forskelligheder, end andre måske gør. Men alligevel vil jeg gerne have lov til at tænke: Vi er på vej til noget klogere og bedre. Det vi være.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s