Total extas

Total bleg for ord og komplet hverdagspunkteret, som det jo er efter sommerhuset. Men først var vi til rally.

En pige med stramme, franske fletninger og push up solgte merchandise med påskriften TOTAL EXTAS. Jeg var virkelig tæt på at købe en sort top med hvid skrift magen til den, hun havde på, men så kom jeg i tanker om, at jeg er 41 og om mine bryster.

Ved siden af hende stod et lille el-komfur, hvor pølserne kogte lifligt i dåsen, direkte på kogepladen. Solen bragede ned, og bilerne susede forbi, mens en knøs talte virkelig hurtigt og svensk. Rally. Jeg var ikke i total extas.

Senere bragede jeg gennem skoven på min pink racercykel, så hurtigt, at det kløede i håndfladerne og solpletterne mellem trætoppene blev til langstrakte fartstriber for mine øjne. Ej, okay. Men min ryg var lige så krumbøjet som Jonathans, og jeg cyklede ekstra hurtigt for at følge med, for han var på knallert, og han gassede og gassede og grinede og grinede, og jeg fik blodsmag i munden, fordi jeg kørte så hurtigt. Udenpå grinede jeg også, for det var virkelig vidunderligt, og han så sej ud. Indvendigt var jeg lidt nervøs for, at han bragede ind i noget. Men så prøvede jeg selv en tur, og så skred Banga.

Senere endnu fangede Morten en stor gedde, og den eksploderede i et farligt blodbad ud over Jonathans nyindkøbte Fisketorvs-shorts.

Total extas.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s